Penge

Vi viser reklamer for låneudbydere og dækker ikke nødvendgivis hele markedet for låneudbydere

Hver eneste dag sÊtter alle mennesker p jord deres tillid til at penge er pengene vÊrd. Det bygger p at vi tror de reprÊsenterer den vÊrdi de er sat til. ForudsÊtningen for at der kan†lÂnes penge†p kredit og sÂgar uden sikkerhed og mÂske endog ydes kredit p†trods af RKI registrering†er egentlig fantastisk. Penge fungerer eller opretholder et sÂrbart system der let synes at kunne bryde sammen men ikke desto mindre virker det og har gjort det i Ârhundreder.

Idag sÂgar uden at pengene skifter fysisk hÊnder men blot sker ved elektroniske overf¯rsler. Egentligt fantastisk nÂr man tÊnker efter at det kan virke p tvÊrs af alle mennesker i verden. Men ogs afg¯rende n¯dvendigt for at vi kan opbygge den velstand og de fantastiskle ting vi “hjÊlper” hinanden med ved at udveksle ydelser og ting.

Princippet er at penge har en relativ vÊrdi i forhold til de varer, du k¯ber for dem, og der er ikke nogen regler som fastlÊgger denne relation. Penge er det udvekslingsmiddel, der muligg¯r byttehandel mellem mennesker, som udbyder forskellige services og produkter. Hvis en kreditsÊlger vil k¯be aktier, m han for det f¯rste sÊlge noget kredit til nogen, for derefter at k¯be aktier. Men hvis vedkommende sÊlger kreditten for billigt, giver det ikke nok overskud til at k¯be aktier, og hvis kreditten fors¯ges solgt for dyrt, er der ingen, som vil k¯be en. Det betyder, at man m lÊgge sin pris i skarpt i forhold til de nÊrmeste andre udbydere og k¯bere af kredit.

Selvorganiserende “system”
I en artikel fra Physical Review E (vol.60,3) tildeler Bak et.al. alle agenter i deres system en nyttefunktion, som fastlÊgges fra produktionsomkostninger, omsÊtning osv. Nyttefunktionen afhÊnger dertil af pengenes vÊrdi, men forskerne siger, at ‘der er intet i ligningerne, der fastsÊtter pengenes vÊrdi eller priserne.’ Pengenes vÊrdi siges derimod at blive ‘fikseret af historien i den dynamiske proces,’ og opstÂr derfor af sig selv i en selvorganiserende netvÊrksstruktur, hvor hver deltager f¯lger sin egen dannede og rationelle strategi.

Fysikernes model er dog ikke synderlig stabil overfor tilfÊldigheder. Hvis en enkel deltager hurtigt fik nogle flere penge i hÂnden, ville vedkommende nedsÊtte pengenes vÊrdi ved at k¯be mere og arbejde mindre, hvilket igen ville f¯re til inflation i hele systemet. Omvendt vil ogs fjernelsen af nogle penge pÂvirke hele sammenhÊngen. Alligevel selvom modellen laver grove simplifikationer af virkeligheden, s forklarer den en masse om tilblivelsen af penges vÊrdi, mere end de klassiske ¯konomiske teorier kan.†

>